Se platformen

Fem flader,
som de faktisk ser ud

Med SkoleIndsigt kan ledere og medarbejdere dele viden om, hvordan det går med eleverne — både resultater, lærernes vurderinger og aftaler indgår. Her får I 5 eksempler på, hvad platformen kan.


1 · Skoleoverblik

Skolens tal — holdt op mod vigtige referencepunkter

Det første skolen møder. Karaktergennemsnittet står ikke alene: ved siden af det står den socioøkonomiske reference, altså det niveau man kunne forvente af netop denne elevgruppe. Skolen ser også væsentlige sammenligninger mellem fag og elevgrupper.

SkoleIndsigt Nordbæk Skole Karen Bruun Log ud
OverblikSammenligningÅrgangeKlasser EleverRefleksionMålAnalyseUpload data
Skoleoverblik — Nordbæk Skole
Karaktergennemsnit — 9. klasse, bundne prøver
Samlet gns.
6,8
▼ -0,3 vs. forrige år
Socioøk. reference
7,2
▼ 0,4 under socioøkonomisk reference
Dansk
7,5
▲ +0,2 over socioøkonomisk reference
Matematik
6,5
▼ 0,5 under socioøkonomisk reference
Drenge — bundne prøver
6,5
▼ 0,6 under piger
Piger — bundne prøver
7,1
▲ 0,6 over drenge
Dansk oprindelse — bundne prøver
7,3
▲ 1,0 over udenlandsk oprindelse
Udenlandsk oprindelse — bundne prøver
6,3
▼ 1,0 under dansk oprindelse
Udvikling over tid — 9. klasse, bundne prøver, alle fag
8 7 6 7,3 7,4 7,1 7,3 6,8 7,2 22/23 −0,1 23/24 −0,2 24/25 −0,4
Skolens eksamensgennemsnit Socioøkonomisk reference
Eksamens-, socioøkonomisk reference-, fravær- og trivseldata: baseret på data fra Uddannelsesstatistik.dk og efterfølgende bearbejdet.
Fra Overblik. Tallene under hvert kort viser afvigelsen fra den socioøkonomiske reference.

Hvorfor det betyder noget

«Vi ligger på 6,8» er en oplysning. «Vi ligger på niveau med det, man kunne forvente, men i matematik lykkes vi ikke med at lære eleverne det, de har potentiale til» er et udgangspunkt for spændende drøftelser.

2 · Rapporter

En analyse, der bliver til en færdig rapport

Skolens og kommunens resultater analyseres automatisk og samles i en færdig rapport — klar til skoleledelsen, bestyrelsen, forvaltningen eller kommunalbestyrelsen, uden at nogen selv skal trække tal og skrive teksten.

For mange skoler og kommuner er det arbejde, der i dag ligger hos en analysemedarbejder eller tager tid fra skoleledelsen selv. Med SkoleIndsigt ligger rapporten klar, opdateret med de nyeste tal, uden ekstra arbejde.

14. marts 2026
Skoleanalyse

Nordbæk Skole

Bundne prøver, 9. klasse

Samlet billede — eksamen

Skolens karaktergennemsnit sammenholdt med den socioøkonomiske reference og landets øvrige skoler.
Skolens karaktergennemsnit har ligget lidt under den socioøkonomiske reference, og forskellen er vokset år for år.
Skolens samlede karaktergennemsnit har i snit ligget 0,23 under den socioøkonomiske reference over de seneste tre år (2022/23-2024/25). Forskellen er ikke stor nok til, at UVM regner skolen som liggende under forventet niveau over tre år — den ligger på niveau. De enkelte år var: −0,1, −0,2 og −0,4.
Skolen er stærkere i dansk end i matematik.
Dansk har i snit ligget 0,20 over den socioøkonomiske reference over de seneste tre år (2022/23-2024/25), mens matematik har ligget 0,53 under — en forskel på 0,73 karakterpoint. Skolen har ligget stærkest i dansk alle tre år.

Elevgrupper

Hvor gabet mellem elevgrupper sidder helt konkret — ikke kun det samlede tal.
Stort kønsgab i Dansk — Skriftlig.
Piger ligger 1,87 karakterpoint over drenge i snit over de seneste år (2022/23-2024/25). Mønstret er tydeligt alle år. Gabet er markant større, end man ser på de fleste danske skoler. De enkelte år var: 1,95, 1,86 og 1,80 karakterpoint, hvor piger lå foran alle tre år.
Om metoden: Eksamensresultater og fagdiscipliner er udarbejdet af SkoleIndsigt (ingen AI/LLM) ud fra Undervisningsministeriets data om bundne prøver i 9. klasse. Afvigelser er sammenholdt med landets øvrige skoler og skolens egen socioøkonomiske reference.
⤢
22. september 2026
Kommuneanalyse

Havbjerg Kommune

Folkeskolernes resultater i bundne prøver, 9. klasse — socioøkonomisk niveau og fagprofil, 2022/23–2024/25.
Karaktergennemsnit, 3-års gnsn.
6,9
60. af 98 kommuner — ikke et kvalitetsmål, se metode
Socioøkonomisk niveau, 3-års gnsn.
+0,2
10. af 96 kommuner — seneste år: +0,1
Spredning ml. skoler
0,5
afvigelse fra reference: højeste minus laveste skole

Markant forskel mellem dansk og matematik

Dansk ligger 0,48 point foran Matematik i den socioøkonomiske afvigelse, som et gennemsnit over tre år. Dansk står til +0,30, matematik til −0,18. Kommunen har det 8.-største spænd mellem dansk og matematik ud af 96 kommuner. I nogle kommuner er dansk øverst, i andre er det matematik. Mønstret går igen på tværs af kommunens skoler — det er ikke drevet af én enkelt skole.

Fag / disciplin3-års gnsn.Seneste år
DANSK
Samlet, dansk+0,30+0,32
Mundtlig+0,22+0,20
Læsning+0,35+0,38
Skriftlig fremstilling+0,33+0,30
Retskrivning+0,28+0,25
MATEMATIK
Samlet, matematik−0,18−0,20
Uden hjælpemidler−0,15−0,18
Med hjælpemidler−0,20−0,22
ENGELSK OG FYSIK/KEMI
Engelsk, mundtlig+0,10+0,08
Fysik/kemi, praktisk/mundtlig+0,05+0,02

Skolerne sammenlignet

Kildevang Skole afviger mest fra sin egen socioøkonomiske reference blandt kommunens 4 folkeskoler — karakterniveauet ligger 0,3 point over referencen, som et gennemsnit over de seneste tre skoleår. Spændet mellem den skole, der ligger højest, og den, der ligger lavest, er 0,5 point. Spredningen mellem kommunens skoler er lidt større, end vi ser i mange kommuner (62 af 92 kommuner).

SkoleElevgennemsnitAfvigelse
Kildevang Skole7,2+0,3
Bakkelund Skole6,8+0,2
Havbjerg Skole6,9+0,1
Sønderager Skole6,5−0,2
Om metoden: Alle tal er beregnet af SkoleIndsigt (ingen AI/LLM) ud fra Undervisningsministeriets åbne data om bundne prøver i 9. klasse, elevtalsvægtet fra skole- til kommuneniveau.
⤢

Tryk på rapporterne for at se dem i større version.

Hvorfor det betyder noget

Skolen og forvaltningen får en dyb analyse af resultaterne — uden selv at bruge tid på at trække tal, bygge grafer og skrive teksten, der plejer at gå forud for et møde med bestyrelsen eller det politiske niveau.

Sproget er med vilje uden domme og uden handlingsanvisninger — der står, hvad tallene viser, ikke hvad skolen eller kommunen bør gøre ved det.

3 · Klassekonference

Hvordan udvikler eleverne sig over tid?

Platformen viser elever og elevgruppers udvikling over tid i forskellige test. Det viser skolen, om de lykkes eller ikke lykkes med specifikke elevgrupper i specifikke perioder i skolelivet. Det er vigtig viden for den enkelte lærer, i dialogen mellem medarbejdere og ved målrettede samtaler som ved klassekonferencer.

Klassekonference — 8.B
Dansk læsning — samme elever, to testpunkter Tendenslinje: Pr. gruppeSamlet 6. kl. → 8. kl. ▾
○ = 6. klasse ● fremgang / ● tilbagegang = 8. klasse ┅ tendens pr. startgruppe: lavt præsterende · mellem præsterende · højt præsterende
Gennemsnitlig bevægelse: +1,5 point · 22 elever med begge testpunkter
Udvikling pr. startgruppe
Lavt præsterende 6 elever
25 → 37 ▲ +12,0
Mellem præsterende 9 elever
48 → 50 ▲ +2,4
Højt præsterende 7 elever
73 → 64 ▼ -8,6
Mål der nævner 8.B
Løfte læsehastigheden i den nederste tredjedel
Mål · sat aug. 2025 · følges via skolens egen læsetest
På vej
Aftaler fra Refleksion
Fast makkerlæsning to gange om ugen
Aftale · dansklærer + læsevejleder · besluttet ved sidste konference
Planlagt
Fælles opsamling på matematik med 8.A
Aftale · afventer fagteamets møde i marts
Snart
Aftaler fra konferencen
Makkerlæsning resten af skoleåret
Makkerlæsningen fortsætter resten af skoleåret og udvides til 8.A. Læsevejlederen laver en opfølgende test i uge 19, så vi kan se, om den øverste gruppe også flytter sig…
Gem aftale
Aftalen gemmes for klassen og vises i Refleksion, hvor I kan tilføje, hvordan I følger med, og hvornår I følger op.
Fra Klasser → Klassekonference. Aftalerne fra konferencen gemmes under klassen i Refleksion og er fremme igen næste gang, klassen er på dagsordenen.

Hvorfor det betyder noget

Et klassegennemsnit kan stige, selvom nogle elever står stille, hvis andre trækker det op. Med viden om forskellige elevgrupper kan skolen se, hvilke elever de kan løfte endnu mere.

Og fordi mål, aftaler og beslutninger ligger i samme flade som tallene, er mødet ikke forbi, når man lukker computeren. Det er dét, der gør forskellen på et overblik og et arbejdsrum.

4 · Elevsiden

Én elev, hele billedet

Her samles den viden, der ellers findes mange forskellige steder på skolen.

Ida Rosendal — 5.B
Testresultater
Dansk læsning
46
+6 siden 2. klasse
40 48 46 2. 3. 4.
3 målinger · 2., 3. og 4. klasse (2022/23-2024/25)
Stjernelæsning
60
+6 siden januar
54 57 60 Jan Apr Sep
Skolens test · 3 målinger
Lærernoter
Dansklærer · november 2025
Har rykket sig markant i læsehastighed siden efteråret. Stadig usikker i stille læsning uden støtte — følges tæt frem mod prøven.
Aftaler mellem lærere Fra Refleksion
Dansk læsning
Dansklærer og læsevejleder koordinerer fast makkerlæsning to gange om ugen. Følges op på næste fagteammøde.
Aftalt af: Dansklærer, læsevejleder Møde: 3. nov. 2025 ⏰ Opfølgning: 12. jan. 2026
Fra Elever. Alle test, noter og aftaler om den pågældende elev samlet et sted.

Hvorfor det betyder noget

Lærere tæt på eleverne har et stærkt overblik over elevernes udvikling. Denne viden kan dog komme bedre i spil på mange skoler, hvis den samles og bliver genstand for dialog. Platformen hjælper også med, at elevers udvikling ikke overses, selvom der er så meget, der kalder på lærernes opmærksomhed i dag.

5 · Refleksion

Aftaler, der ikke forsvinder efter mødet

Lærerne indgår aftaler om indsatser for årgange, klasser og elever, og de peger på, hvordan de skal følge med i, om de lykkes. Platformen er også rammen om selve opfølgningen, ikke kun stedet, aftalen bliver skrevet ned.

Refleksion
Aftalerne for dine klasser, årgange og fag — med lærernes noter under hver aftale.
Overskredet 1 Inden for 60 dage 1 Planlagt 2
Vis Alle 8.A 8.B 8. årgang Dansk
▶ 8.B Klasse 2 aftaler · 5 noter fra 4 lærere Gå til 8.B →
Aftaler (2)
1 Guidet læsning i lille gruppe
Planlagt · drøftes 15. jan.
To gange ugentligt med fokus på fagtekster og tekstforståelse: hovedpointen i hvert afsnit og de vigtigste fagord. Samme model som den, der virker i parallelklassen.
DanskAftalt af dansklærer + læsevejleder 12. aug. 2025 · Opfølgning: skolens egen læsetest
EvaluérAfslutRetSlet
Noter (2)
MT
Mette T. · Dansk · 6. okt. 2025
Fire af de fem kan nu selv formulere hovedpointen i et afsnit. Næste skridt er at sammenligne to tekster om samme emne: hvor er de uenige, og hvilken afsender er mest pålidelig?
KB
Dig · Dansk · 11. sep. 2025
Læsegruppen er i gang igen efter sommerferien: fem elever, to gange om ugen. De læser fagtekster i dansk — artikler og faktatekster — starter med overblikslæsning (overskrift, mellemrubrikker, billeder) og øver at finde hovedpointen i hvert afsnit.
+ Skriv note til denne aftale
2 Matematikkens kernebegreber
Snart · drøftes 3. nov.
Hver uge arbejder klassen med ét begreb fra forløbet om lineære funktioner (variabel, udtryk og ligning, funktion, hældning). Eleverne laver et begrebskort med definition med egne ord, et eksempel, et ikke-eksempel og begrebet vist som tabel, graf og symboler. Begrebet bruges mundtligt i makkerpar, før vi regner.
MatematikAftalt af matematiklærerne 1. sep. 2025 · Opfølgning: kort begrebstest + elevernes begrebskort
EvaluérAfslutRetSlet
Noter (2)
JH
Jakob H. · Matematik · 6. okt. 2025
Efter fem uger kan 19 af 26 forklare forskellen på et udtryk og en ligning i den korte begrebstest (8 af 26 i august). I tekstopgaverne opstiller flere selv en forskrift og siger, hvad hældningen betyder ("prisen pr. GB"). Negativ hældning er stadig svær, så det bliver næste kort.
JH
Jakob H. · Matematik · 15. sep. 2025
Første kort var variabel. Mange skrev "et bogstav" som definition. Ikke-eksemplet hjalp: x i 3x = 12 er en ukendt, ikke en variabel. Det gav en god snak om forskellen på et udtryk og en ligning.
+ Skriv note til denne aftale
+ Ny aftale for 8.B
Andre noter om 8.B
Noter, der ikke hører til en bestemt aftale.
SL
Sara L. · Engelsk · 30. sep. 2025
God energi i klassen efter lejrskolen. Gruppearbejdet fungerer bedre end i foråret. Vi skal planlægge flere sociale aktiviteter for at udvikle fællesskabet.
✎ Opret note eller aftale
Fra Refleksion. Her noteres og samles aftaler og overvejelser vedr. årgange, fag, klasser og elever. Aftalerne står øverst, og lærernes noter står under den aftale, de hører til. Opfølgning noteres, og der sættes en dato for, hvornår indsatsen tages op igen.

Hvorfor det betyder noget

Aftaler, der kun findes i et mødereferat eller som en mundtlig aftale, bliver ikke altid fulgt op. Her får hver aftale en status og en dato, og skolen kan se på tværs af klasser og fag, hvor mange indsatser der venter på opfølgning.

Når en indsats evalueres, bliver vurderingen en del af aftalen selv. Den næste lærer, der overtager klassen, kan se, hvad der allerede er prøvet — og hvad der virkede.

Og resten

Der er mere, end der er plads til her

Book en gennemgang, hvis I er interesserede i at høre mere om platformen og se, om det kan skabe værdi hos jer.