Tillid til skolen

Skolens egen viden, samlet ét sted

Skoler mangler ikke data. De mangler et sted, hvor den viden, de allerede har, hænger sammen.

Formålet

Skoler mangler ikke data, men de har brug for at samle og overskue deres viden, hvis den skal sættes godt i spil. SkoleIndsigt er bygget til at vise skolens egne resultater, de nationale tal og den erfaring, medarbejderne bærer rundt på. Formålet er at give ledelser og lærere det bedste grundlag for at udvikle deres skoler.

SkoleIndsigt sikrer, at data giver mening i den virkelighed, skolen faktisk arbejder i.
Fra Skoleoverblik
Folkeskolens Nationale Overgangstest sammenlignet med socioøkonomi
Andel gode mod socioøkonomisk reference
På niveau 68 64 2. kl. +4 pp Dårligere end forventet 61 70 4. kl. -9 pp Bedre end forventet 75 66 6. kl. +9 pp
Andel gode i testen Socioøkonomisk reference

Fra Overblik. Her får skolen overblik over, hvordan det går med eleverne på skoleniveau.

Platformen bygger på tillid

SkoleIndsigt hviler på en klar antagelse: Lærere, ledere, pædagoger og skolens øvrige medarbejdere er fagfolk, der gør en forskel for børn og unge i Danmark. Platformen skal ikke erstatte deres viden, vurdere eller kontrollere dem. Det skal give skolens parter et bedre grundlag at folde sig ud på.

Det er en holdning med konsekvenser for, hvordan platformen er bygget. Der er ingen ranglister over klasser eller medarbejdere. Der er ingen automatiske vurderinger af, om en lærer gør det godt nok. Der er ingen knap, der placerer en elev et bestemt sted. Platformen peger på mønstre — det er mennesker, der afgør, hvad mønstrene betyder, og hvad man skal stille op med dem.

Data kan fortælle, at noget er værd at kigge på. Kun de professionelle kan fortælle hvorfor.

Et godt tal er en åbning — et sted at begynde at spørge. Derfor viser platformen også, hvor usikkert et tal er, i stedet for at give det en skråsikkerhed, det ikke har fortjent.

Og derfor er der plads i platformen til det, der ikke kan tælles. Det, klassens lærer ved om en elev, hører med i billedet — ikke som en fodnote til tallene, men på lige fod.

Vil du høre mere?

Jeg tager gerne en uforpligtende snak om, hvad I står i — og om SkoleIndsigt overhovedet er relevant for jer.